Team Keramikken
Mød teamet i Keramikken. Læs lidt mere om de undervisere du kan møde i værkstedet, og skynd dig at book dig på deres hold her

Gitte Haggren
Gitte er vores super-drejer. Potter, kopper, skåle… Alt tænkeligt – og ikke mindst funktionelt. For Gitte er funktionalitet kernen. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at du finder Gitte på vores drejeteknikhold. Når hun ikke sidder ved drejeskiven i KERAMIKKEN, drejer hun løs til udstillinger og egen butik.

Ole Krongaard
Som ung blev han afvist på Designskolen fordi han var for dygtig. Siden har hans værker været udstillet over hele verden, og nu har du muligheden for lære fra hans enorme katalog af ideer og teknikker. Ole også den primære underviser på vores hold for sårbare unge, Ler former mennesker.

Maja Kjærsgaard
Der er kræset om detajlerne - både de tekniske og æstetiske.
Maja Kjærsgaard er et kendt ansigt i værkstedet, hvor hun har haft sin gang som både kursist og underviser. Maja mestrer alle teknikker, og hjælper dig til at få det bedste ud af dit møde med leret. Er du ny til keramik, er Majas hold lige noget for dig!

Hanne Lindtner Andersen
Udover at være uddannet på seminariet for håndværk og design på keramisk linje i 2003, er Hanne også uddannet skiltemaler og kosmetolog. Hun har gennem årtier arbejdet med keramikken og kunsthåndværk. Du kan lade dig inspirere af Hannes kreativitet på både workshops og forløb.
Hanne har eget værksted i Klokkerholm.

Trine Bruun
Med udgangspunkt i stringente former, er Trine garant for keramiske kreationer i et smukt klassisk look. Trines egne kreationer hylder moderne æstetik med sans for farver og kvalitet på højt plan.
Når hun ikke udfolder sig i KERAMIKKEN, har Trine værksted i North Urban Art Studio

Charlotte Kongsbak
Charlotte er uddannet lærer og har undervist i grundskolen i 25 år. Hendes linjefag er musik og håndværk & design. For 12 år siden begyndte hun at arbejde med keramik og de sidste tre år har hun undervist i faget. Hun er ved siden af arbejdet med keramikken, også ved at uddanne sig til sorgrådgiver.
Charlotte brænder for håndværket og arbejdet med formgivning. Hun både drejer og modellerer.

TIl minde om Gitte Kalstrup
Gitte var underviser på FOKUS Daghøjskoles kreative linje frem til 2018, hvorefter hun var keramiklærer i aftenskolen og bidrog med opbygningen af det nye KERAM!KKEN.
Det nåede at blive til 10 gode år. Vi savner Gittes humor og finurlige måde at være på. Hun var en kvinde med stor livsgnist og engagement.
Æret være Gittes minde.