Der bliver produceret rigtig mange flag i værkstedet! Mangfoldigheden er stor, når det gælder form og farver. Det er en lille overkommelig hyggekreation, som kan glæde værtinden eller pryde fødselsdagsbordet – unik og hjemmelavet, når det er bedst.
Når ovnene tømmes kan man dog ikke undgå at lægge mærke til at nogle flag er blevet trætte i glasurbrændingen og hænger lidt med hovedet. Til stor ærgrelse for kursister såvel som undervisere.
Og så spørger man – hvorfor nu det? Det stod så fint inden det blev brændt, hvad gik lige galt?
Der er flere faktorer som spiller ind – og dem vil vi kigge nærmere på.
En afgørende faktor er selve formgivningen. Flagstangen vil gerne vippe hvis selve stangen er flad på den ene side. Det er typisk, det der sker, når man ruller en pølse – at den ”får lyd på”. Og så er den altså ikke rund. Tænk i at stangen ud over at være helt rund også skal være let kegleformet i udformningen, da den derfor vil virke mere stabil. Størrelse på fod og selve flag skal ligeledes afstemmes, så tyngden fra flaget, der gerne vil svaje, står mål med foden, der hjælper på at holde balancen. Og selvom man kan blive grebet af stemningen og tænker, at man virkelig skal få øje på flaget på bordet, og det derfor skal være af en vis størrelse – så skal du måske lige neddrosle ambitionerne og gå den sikre vej, for ikke at ende med et ”bedrøvet” flag.
Dernæst er det vigtigt med langsom, langsom tørring og at du er opmærksom på, at hvis flaget begittes, bliver det fugtigt igen og skal dermed tørre langsomt igen. Måske endda understøttes undervejs.
I den første brænding – forglødningen kommer ovntemperaturen op på 900 grader og her omdannes leret til keramik, så det nu er modtageligt overfor glasur uden at kollapse. Her sker der altså ikke det helt store med flaget. Men hvad er det så der sker fra forglødning til glasurbrænding?
Her er det springende punkt, for nu udfordres flaget markant. Forklaringen skal vi dels finde i temperaturen, fordi vi i en glasurbrænding kommer helt op på en ovntemperatur på 1250 grader! Dels i den kemiske proces, der sker i brændingen – leret bliver blødt og sintrer, dvs. at det nu kan tåle at komme i opvaskemaskinen uden at suge vand og bliver frostsikkert.
Hvordan kan vi så gå glasurbrændingen i møde, med det bedste udgangspunkt for at flagstangen arter sig, som vi gerne vil have? Formgivningen spiller som bekendt en væsentlig rolle, men også lertypen er afgørende. Her bør man med fordel vælge en lertype med højt indhold af chamotte, som er små stenkorn af brændt ler, som findes i flere af vores stentøjsler og har den egenskab, at det hjælper til stabilitet og styrke i leret, når der skulptureres. Chamotten bidrager også til, at leret i mindre grad krymper i tørrings- og brændingsprocessen og dermed mindskes risikoen for revner eller at leret slår sig – Det kan altså være afgørende for at opnå et prangende og stolt flag.
Tilbage er så at sige held og (til)lykke og ikke mindst god arbejdslyst 😊