At dekorere keramik kræver kreativitet, en god portion tålmodighed og en rolig, men hurtig hånd. Det er svært at forudsige hvilket resultat man ender med til sidst. I den professionelle verden forstår man godt, at nøglen til succes er den logbog keramikeren bruger for at kunne finde tilbage til den version som lykkedes og så gentage den – og at det i øvrigt kræver ekstremt hårdt arbejde at komme frem til lige nøjagtigt det udtryk man ønsker.
Hvad er begitning?
Begitning er flydende ler tilsat farve, som anvendes til dekoration. Begitning eller lerfarve anvendes enten på læderhårdt ler, altså hvor leret er formgivet og nu fastholder faconen, eller på et emne som er brændt første gang.
Med begitning som dekoration kan man virkelig komme langt omkring. Er emnet læderhårdt kan man ridse og lave det man kalder sgrafitto i begitningen (Se skål med katte), så leret træder frem bagved farven. Er emnet forglødet, kan man fylde begitning i revner eller fordybninger og herefter tørre det overskydende begitning af med en svamp – dette giver også en fed effekt.
Begitning er typisk let afdæmpet i farven og har ikke vilde effekter som changerer. Kraftigheden i farven afhænger af hvor mange lag man giver sit emne. Man anvender typisk pensel eller sprøjtepistol når der dekoreres. Er emnet forglødet kan man også dyppe hele emnet i begitning. Hvis det endnu ikke er brændt er dette så godt som umuligt, da emnet bliver for vådt og kan klaske sammen eller komme ud af facon.
Når emnet har fået begitning og er forglødet, træder farverne bedst frem med et lag af transparent glasur og glasurbrændes derfor. Det har også den effekt at emnet ”lukkes”, og dermed ikke kan tage farve af f.eks. kaffe eller the.
I KERAM!KKEN anvender vi typisk begitning på vores éndags workshops, da emnerne kan dekoreres i samme ombæring – her er det så den enkelte underviser, som glaserer emnerne efter første brænding.
Hvad er glasur?
Glasur er en blanding af forskellige mineraler og farvende oxyder, som påføres et emne, når det er brændt første gang. Glasuren kommer i pulverform og blandes så op med vand til det får konsistens som kærnemælk. Glasuren sigtes herefter, for at opløse rester af urørt glasur og for at fjerne eventuelle urenheder.
Der er et utal af faktorer som spiller ind på glasurens udfald, og der kan være langt fra forhandlerens billeder, til det resultat man selv ender med. Nogle af de faktorer er ovntemperaturen og brændehastigheden - ikke kun under glasurbrændingen, men også i forglødningen, emnets placering i ovnen, selve emnets gods eller tykkelse, måden hvorpå glasuren er påført og hvor tykt eller tyndt glasurlaget er.
Glasuren bundfælder nemt, så der skal røres hyppigt under påføring og det kræver hurtighed, da glasuren omdannes til pulver, når det tørrer. Glasuren kan påføres ved at dyppe emnet, sprøjte det på med en sprøjtepistol eller ved at pensle på. Det er vigtigt at der ingen glasur er tilbage under bunden, når emnet sættes på ovnpladen. Glasuren smelter i brændingen og vil i så fald smelte sig fast på ovnpladen.
Der er meget keramik som trender i øjeblikket med glasur som changerer i mange forskellige farver og har et løbende udtryk. Det er en farefuld færd, for det er en svær kunst at påføre glasur, så det løber lige tilpas, men ikke løber ned og brænder sig fast, så både emne og ovnplade ødelægges (se billedet af løbende krystalglasur-katastrofe).
God fornøjelse med dit næste dekorationsprojekt – Lad kreativiteten blomstre, men husk at holde tungen lige i munden imens.