Keramik er en overordnet og fælles betegnelse for emner f.eks. kopper, skåle, kander, fade mm. af brændt ler. Men dykker vi lidt længere ned deler vi keramikken ind i to typer, nemlig stentøj og lertøj – men hvordan er det nu lige, man kender forskel på de to grupper og på hvilke områder shiner de hver især?
Lertøjsler har et lavt smeltepunkt og brændes i samme ovn som andet keramik, men når kun op på en temperatur på 900-1100 grader – Det er typisk blåler eller rødler, som man i folkeskolen lavede det klassiske askebæger eller andre kreationer ud af. Lertøjsler er billigt og rent energiøkonomisk er det billigere at brænde lertøj end stentøj. Lertøjsler har man brugt helt fra gammel tid, da det fandtes i store mængder rundt omkring i Danmark, og netop derfor drejede mange pottemagere i blåler tidligere, da det var nemt at skaffe. Blåler indeholder store mængder kridt og det er også blåler, som anvendes til gule mursten, og rødler som vi kender i form af terracotta krukker, da det er jernholdigt. Fordi brændingstemperaturen ikke er højere, er leret ikke tæt med mindre glasuren dækker overalt, dvs. at det suger vand og derfor ikke tåler opvaskemaskine. Lertøj er heller ikke frostsikkert og revner eller sprænger typisk i frostvejr. Omvendt gør den lave temperatur, at man kan opnå kraftigere og mere klare farver ved brug af glasurer og begitninger som dekoration.
Stentøj har et højt smeltepunkt og brændes på 12-1300 grader og gennemgår en kemisk proces ved den temperatur, så leret sintrer. Ved sintringen begynder de fine partikler i leret at smelte sammen om de større partikler, så leret bliver vandtæt og kan derfor tåle opvaskemaskine og bliver frostsikker. Pga. den høje temperatur er der rig mulighed for at opnå flotte
effekter i glasurer og farver – dog knap så kraftfulde som ved lertøjsbrændinger. Stentøjsler findes i Danmark kun på Bornholm, men i dag får vi det typisk importeret.
I KERAM!KKEN har vi udelukkende stentøjsler og det er et aktivt valg for at forebygge potentielle katastrofer. Det er vanskeligt at se forskel på lertøj- og stentøjsler og hvis lertøjsler ved en fejl kommer med i en stentøjsbrænding, så smelter leret simpelthen og vil lave stor skade på naboemner, ovnplader og potentielt ødelægge ovnen (se eksempel på billedet herunder, venligst lånt af Karina Væver). Dertil kommer praktikken i, at vi kun skal have stentøjsglasur og ikke også lertøjsglasur, som det ellers ville kræve – og derfor udfordringen ved at holde de to typer glasurer adskilt.
Det er en farefuld færd med begge typer ler i samme værksted, det kræver disciplin, orden og systematik – og derfor er det ikke en mulighed, når vi pt har 150+ kursister igennem værkstedet ugentligt. Så skulle vi i så fald sadle helt om og udelukkende gå med lertøj, men vi ser flere muligheder i stentøj i forhold til at favne alle keramikkens teknikker samt at lertøj i tørrings- og brændingsprocessen er mere porøst end stentøj og derfor i højere grad sårbart i forhold til revner og spændinger.
Comments